Categories
artikel

Sådan åbner du dit eget bilværksted

Drømmer du om at åbne dit helt eget autoværksted? Så er der flere ting, som du skal overveje. Det kræver nemlig meget forskelligt udstyr og forberedelse. Derfor har vi her samlet et kort overblik over de vigtigste ting, som du skal anskaffe dig og gøre, hvis du vil åbne dit eget bilværksted.

Anskaf dig en autolift

Først og fremmest skal du finde dig et lokale, som du kan bruge som værksted. Du skal gerne mellem 50-200 kvm. Der må meget gerne være en lift eller en smøregrav, så man kan komme ind under bilen. Hvis der ikke er det, er en autolift det første, du skal anskaffe. Hvis du ikke har en sådan, kan du ikke reparere nogle biler.

Rigtig meget arbejde med biler foregår, når bilen er løftet, så en autolift er derfor også en nødvendighed. Uanset hvilken type mekaniker du er, eller hvilken biltype og model du skal arbejde med, får du brug for en autolift hver eneste dag. Netop derfor kan det godt betale sig at købe en ordentlig lift til at starte med. Gå derfor ud og invester i en autolift, der med garanti kan holde i mange år, og som kan klare lidt af hvert.

Sørg for at have de rette skruenøgler og specialværktøj

Alle bilproducenter og bilmærker bruger forskellige skuer og bolte, når de producerer bilerne. Derfor skal du have et meget stort udvalg af skruenøgler i mange forskellige varianter, så du kan reparere på alle typer af biler og til alle former for reparationer. Ofte vil det også være nødvendigt med en del specialværktøj, som skal bruges i forskellige sammenhæng. Derfor er det vigtigt, at du har styr på, præcis hvilke typer af værktøj du kommer til at bruge.

Husk også, at du skal have masser af opbevaring til dine skruenøgler. Det kan være værktøjsskabe eller hylder. I den forbindelse skal du også tænke på værkstedets opbygning og at udnytte pladsen bedst muligt. Du skal kunne have plads til at have en eller flere biler holdene, uden at det tager alt pladsen. Derudover skal alt værktøjet være let at komme til og finde. Hav derfor et ordentligt system til opbevaringen.

Få fat i en ordentlig dækskifter

I forlængelse af det ovennævnte udstyr, er det også vigtigt at skaffe en dækskifter. En dækskifter er en maskine, der bruges til at løsne og fjerne dækket fra fælgen – eller modsat montere det på fælgen. Det kan godt lade sig gøre uden en dækskifter, men det er for besværligt, og der vil gå for lang tid med det, hvorfor dækskifteren er en god investering. Dækskifte er ofte også noget, som du vil skulle lave mange af hver dag. Så ligesom med liften er det godt at købe en ordentlig dækskifter, der kan holde til det hele.

Husk at varemærkeregistrere din virksomhed

Som med alle virksomheder er det også vigtigt at få varemærkeregistrering på dit logo eller firmanavn. En varemærkeregistrering er til for at beskytte en virksomheds forretning, da varemærker oftest beskytter firmanavne, produktnavne, loger eller slogans. Så hvis dit bilværksted får sit eget logo eller navn, kan det være en god ide at varemærkeregistrere det, så du ikke mister det til en anden. Så tænk derfor både på, hvad virksomheden skal hedde, men også på, hvordan du beskytter dit bilværksted og dets varemærke bedst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *