Categories
artikel

Sådan køber du sikkert en bil

At købe en bil er ikke en billig beslutning, og mange aspekter spiller ind i valget om den perfekte bil. Bilmærke, størrelse, motorstørrelse, pris, ekstra udstyr og så videre. Derfor kan det være svært at vide, hvad du bør fokusere særligt på for at sikre dig en sikker handel af bil – uanset om du køber bilen hos en bilforhandler eller privat forhandler. Vi giver dig her nogle råd til, hvordan du lettere kommer igennem et sikkert bilkøb.

Lad sælger og køber udfylde en slutseddel

Ligesom en købsaftale er uundværlig i købet af ny bolig, er en slutseddel svær at undvære i købet af en bil. En slutseddel er et dokument, der udfyldes af både sælger og køber i henhold til en bilhandel. Når slutsedlen er underskrevet, er det ikke muligt at fortryde bilkøbet – og derfor er det altså en god idé at udarbejde en slutseddel, uanset om bilhandlen sker privat eller hos en bilforhandler. Slutsedlen indeholder typisk oplysninger om:

  • Køber og sælgers navn, adresse og telefonnummer
  • Bilens mærke, stelnummer, kørte kilometer, registreringsnummer, første indregistrering, seneste periodiske syn, udlevering af synsrapport, produktionsår, modelår og antal nøgler
  • Prøvekørsel
  • Ajourført servicebog og dokumentation af regelmæssigt værkstedseftersyn
  • Vedligeholdelse af bilen i form af udskift af tandrem, supplerende rustbeskyttelse og fejlkodeudlæsning
  • Bilens reparationshistorik med oplysninger om tidligere skader, omlakeringer, udskift af batteri og motor eller chiptuning af motor
  • Garanti i form af garanti af nyvogn, lak og gennemtæring
  • Omregistrering og aflevering af nummerplader
  • Særlige aftaler
  • Modtagelse af købesum

Sørg for at undersøge bilens restgæld, kilometertal og oprindelse

Inden du køber en bil, er det vigtigt, at du har foretaget et nummerpladetjek. Gennem et nummerpladetjek kan du tjekke centrale oplysninger om bilen – f.eks. restgæld, kilometertal og oprindelse. Du bør ikke købe en bil, hvor restgælden ikke indfries, og panten ikke slettes inden købet. Derudover kan du ved nummerpladetjek se bilens seneste syn – og her er bilens reelle kørte kilometertal angivet. På denne måde er du sikker på, at der ikke fuskes med bilens antal kørte kilometer.

Slutteligt skal du sørge for at tjekke, hvorvidt bilen er stjålet eller ej. Du skal selvfølgelig ikke købe en stjålet bil. Og for at få denne information, kan du anvende Politiets app. App’en hedder blot ”Politi”, og du kan både downloade den, hvis du har Windows, iOS og Android.

Find ud af, hvor driftssikker bilen er

Det nytter ikke noget at købe en brugt bil, hvis den blot efter et par måneder melder fejl i sin drift. Det kan dog være svært at gennemskue selv, hvor driftssikker en bil er – især hvis du i forvejen ikke har den store viden omkring biler. Heldigvis findes der nogle hjemmesider, som har gjort det nemmere for dig at gennemskue bilers driftssikkerhed. Du kan anvende hjemmesider, som angiver oplysninger om bilers reparationspriser, typiske fejl på biler, som har fået vejhjælp og typisk antal fejl blandt forskellige bilmodeller i forbindelse med syn.

Gode hjemmesider at anvende er:

  • Reliabilityindex.com
  • Applusbilsyn.dk
  • Adac.de

Når du har tjekket bilens nummerplade, hvorvidt bilen er stjålet eller ej, researchet driften af bilen samt udarbejdet og udfyldt en slutseddel vil du være så god som overhoved mulig til at indgå en sikker bilhandel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *